lørdag, oktober 11, 2008

Helene er blevet forkølet

Det var meningen at Helene og jeg skulle til babysvømning i dag i Rødding Svømmehal sammen med Gry fra vores mødregruppe og hendes tvillinger, Cecilie og Mads. Det blev der dog lige lavet om på i går aftes :-( Helene begyndte at snotte i går aftes omkring kl. 18. Hun blev puttet som sædvanlig, men hun var temmelig pylret. Hun vågnede hver time efter hun var blevet puttet og da klokken var 22.30 vågnede hun så snart hun var blevet lagt ned igen. Hendes næse var helt stoppet. Måtte give hende saltvandsdråber for at få lidt luft igennem. "Prosit" sagde det, og så hang hendes snot ud af næsen... Bette pus... Skrev til Gry her til morgen og aflyste. Glæder mig til Helene bliver rask igen. Både for hendes skyld og for at vi så kan prøve at tage til babysvømning :-)

Som lidt positivt, så er min pakke jeg bestilte hos beauties-factory.com lige ankommet her til eftermiddag :-) Jeg havde bestilt 2 øjenskygge makeup paletter og en pakke med makeup pensler :-) Den ene øjenskygge palette var til mig selv. Jeg købte 120'eren med de sorte makeup pensler. Sanni - vores ældste niece - har lige haft 16 års fødselsdag, og til hende købte vi 80'er paletten, hvor der skulle være en gratis gave med: et fint lille sæt rejsemakeuppensler :-) Vi har været heldige, for det var ikke de eneste gratis ting vi fik med. Vi fik hele 2! rejsemakeuppensler, et sæt kunstige øjenvipper med naturhår, et sæt kunstige negle med pynt på og 3D pynt til ens egne negle :-) Glæder mig til at komme til at prøve min palette i morgen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

En hilsen fra dig om mit tankespind

varmer hos mig i mit sind :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Discus