lørdag, november 26, 2016
Flytteservice er ankommet - Julius er flyttet ind
tirsdag, maj 12, 2015
Ædelsten DIY
Du skal bruge:
- Køkkenrulle og evt arbejdsunderlag i plastik
- Klare glassten, som bruges til dekorationer osv.
- MASSER af neglelak ;-)
- Husk en top coat. Den behøver ikke være dyr
- Det vil være en god idé med vatrondeller og neglelakfjerner
- For at gøre håndteringen nemmere for børnene har vi også brugt "elefantsnot/lærerens tyggegummi"
- Magneter og lim, fx sekundlim eller limpistol hvis du ønsker at pryde køleskabet eller opslagstavlen med dem
Fremgangsmåden er lige til. Først" pudser du den flade side af glasstenen og sætter den på en lille klat elefantsnot med den runde side ned i snottet.
Når din ædelsten er som du ønsker lægger du den til tørre. Derefter opfører du top coat og lader det tørrer.
Hvis du ønsker at bruge dem til magneter limer du bagefter magneterne fast på bagsiden.
mandag, marts 03, 2014
Hjemmelavede påskefår
Nu er det jo snart påske, så jeg vil lige flashe nogle påskefår pigerne og jeg lavede sidste år. Jeg tegnede skabelonerne og pigerne klippede. Jeg brugte limpistolen, men ellers lavede de dem selv. De er så søde og nemme at lave. Det er min egen skabelon. Når jeg lige finder den igen, så regner jeg med at lave en DIY med skabelon til Download :-)
søndag, november 10, 2013
En kort, en lang
Helene er efterfølgende ved at være vokset ud af samtlige sæt nattøj hun ejede, så jeg måtte jo til at sy. Hun ønskede sig natkjoler, der gik til gulvet :-)
Jeg valgte at forlænge mit mønster nr 20022 fra Onion.
Da jeg lavede lidt om, fik jeg forklaret Helene, at jeg først lavede en natkjole i noget af mit stof, som ikke var det der SKØØØNNE lyserøde stof med hundeengle, som hun havde forelsket sig i. Da hun mærkede, at det var noget blødt halvisoli, så var hun med. Og med mørkelilla rib i hals og ærmer, ja, så gik det jo også ;-)
Men hold kæft... Aldrig har en halsrib drillet mig så meget! Men, kjolen duede og prinsessen sover i den i nat - og hun fryser bestemt ikke ;-)
Så nu skal jeg bare have syet nogle flere :-)
Da kjolen skulle fotograferes skulle Line jo selvfølgelig også med på et par billeder ;-)
tirsdag, oktober 15, 2013
Fra kikset hvepsebo til unik lys
Vi flyttede jo i december og i det nye hus hang en betonlampe uden for vores ene indgang. De forrige ejere havde tegnet og skrevet på den med sprittus, og nøj hvor gjorde det den rædderlig :-S Men når lyset var tændt og det var mørkt, så var lampen faktisk rigtig smuk, så jeg besluttede mig for at gøre noget ved den.
Sådan så rædderligheden ud før… Åh gys og gru…
Jeg startede med at gøre den godt ren, med en stiv opvaskebørste og en god gang sæbevand. Bagefter lod jeg den tørre til den var helt tør.
Efter tørringen havde jeg heldigvis en hvid spraymaling liggende. Den fik 2 – 3 lag over flere gange og nu ser den således ud. Synes VIRKELIG det har pyntet. Så nu hænger den lige så fint og spreder det yndigste lys i de mørke vinteraftner <3
torsdag, oktober 10, 2013
KEEP CALM
Keep calm and carry a watermelon
Lavede lidt sjov i photoshop her til aften. Overvejer at den skal hænge i køkkenet i en fed grøn ramme. Kunne være fedt :D
Lidt sjov og hints til superfilmen Dirty Dancing
søndag, december 23, 2012
Er tosset med engle
Ja… Jeg har altid været fascineret af engle og da min datter bringer denne skønhed med hjem fra sin nye dagpleje blev jeg da helt blød i knæene…! Jeg er fuldstændig forelsket! Den er på en delt førsteplads over yndlingsjulepynt. Den deler pladsen med et strikket julenissepar jeg vandt i pakkeleg da jeg var en lille pige og som jeg har haft en meget speciel plads i mit hjerte siden. Men uha Helene har lavet denne suuuper smukke og enkle engel:
Hun fortalte mig så i går, at hun havde glemt at tegne ansigtet, men jeg beroligede hende og sagde at jeg var HELT vild med den præcis som den var, for hvor er den smuk
My daughter has made this Angel in her new kindergarten. It is on a shared first place of favorite Christmas decorations ♥
fredag, oktober 26, 2012
A perfect hairpiece
Har i dag prøvet at lave et lille hairpiece. En yndig satinblomst i en støvet isblå med sorte fjer og tylblade samt lidt bling i midten :)
Jeg havde kigget lidt forskellige tutorials ud på nettet og fandt til sidst min egen måde :) Pinterest er især RIGTIG god med mange DIYs til det.
Er der interesse for en dansk DIY?
fredag, marts 16, 2012
Loppeguld tivertifald ;)
Se hvad jeg fandt i en genbrug i går, som jeg ikke havde været i før ;-) et stk voksensengetøj med hovedpudebetræk i perfekt stand :-) Ingen huller, pletter, fnuller, falmen eller forvaskning ;-) Selv vaskemærket med producent og vaskeanvisning er intakt og letlæselig :-)
Et ægte loppekup. Har selv 2 sæt liggende hjemme hos mine forældre, og nu jeg tænker mig om, så har jeg vist en del børnesengetøj hos mine forældre. Det her vakte minder. Jeg husker også, at jeg har 2 sengetøj med Quark fra Valhalla hjemme hos dem, som jeg i sin tid vandt fordi jeg blev kattekonge til fastelavn i Hobro for maaange år siden :)
Kan ikke bestemme mig for, om jeg skal lade Helene bruge det til sin voksendyne, om jeg skal klippe i det og sy ting til pigerne eller om jeg skal sælge ud af det her til meterpris. Nogen forslag?
![]()
torsdag, februar 23, 2012
Forandring
Jeg havde for et par uger siden opdaget, at der stadig var et billede i toplogoet på bloggen, som stammer heeelt tilbage fra da Line var helt spæd. Elsker det billede, men tænkte, at det trængte til at blive fornyet. Jeg har i stedet valgt et billede som jeg elsker MINDST lige så meget. Det hænger endda i vores stue…
Gamle logo…

Nye logo…

Samme opbygning med en smule forandrig… Ved stadig ikke helt med ordene som skulle beskrive mig… Hvad synes I? Skal det være helt plain uden mine små “sjove” beskrivende ord, eller skal de være der… Hvis de skal, er det så de rigtige ord? Nævn 4 ord der beskriver mig :) Kunne godt tænke mig at få 4 ord både fra jer, som kender mig, men også fra jer, som jeg ikke umiddelbart kender/ved hvem er, og som sidder og læser med :)
Kom frisk… 4 ord om mig
søndag, februar 19, 2012
Homemade til den 4årige pige
Helene fylder jo 4 år på mandag… Hold da op tiden går. Vi holder fødselsdag med Kents familie i morgen og synes jo hun også skulle have en gave fra os der, så jeg har lavet 3 natkjoler til hende i noget jersey jeg ved hun har gået og sukket om ;)
De er syet i jersey med rib i ærmer og i halsåbning.
De er syet efter Onion 20022 mønsteret.
Stoffet med skyerne er i øvrigt noget jeg vandt i en giveaway hos Heidi http://www.madsmor.blogspot.com/ Helene var heelt pjattet med det, da hun så det :) Så det måtte jeg jo lave en natkjole i ;)
lørdag, februar 18, 2012
Første fastelavnsfest i år
I dag holdte ToysRUs fastelavnsfest og det skulle pigerne da med til :) Så her kommer lige Lizzi fra Jake og Piraterne og Cirkeline:
Og dette her er inspiration for kostumerne:

Nu kommer dagens sjove indslag om hvordan helhjertet udklædning kan blive til noget der fik Kent til at tro, at jeg havde valgt at klæde Line ud som Ronja Røverdatter i stedet ;)
Jeg havde købt sort hårspray, så Line rigtigt kunne ligne Cirkeline…. Men det L*RTE spray smittede SÅ meget af at Line hele tiden blev mere og mere snusket og sort i hovedet og på fingrene i løbet af i dag. Så det første hun skulle, da vi kom hjem, var i bad…
Og ja… Billedet her under taler for sig selv……………….
Line hyggede sig ;)
Den hårspray får en ENKELT på min bedømmelsesskala. Den er købt i Matas på tilbud… Det må vist være det den får stjernen for ;) Lines hår var i øvrigt så tykt, at jeg måtte bruge en hel sprayflaske til at gøre hendes hår næsten helt sort… LOL!
God fastelavn til jer alle :)
mandag, februar 06, 2012
Kokrus og kreadag
Nej… Det er ikke en blomst… Det er et KOkrus ;)
Jeg var i går til kreadag hos en veninde fra kreaforummet på babyxplore. “Tante Trine” havde indbudt til kreagilde på stoffer ;) Jeg skulle have lavet Helenes bluse til hendes fastelavnskostume :) Og jeg fik den lavet :) Helene er HELT vild med den. Jeg skal nok lige få taget et billede i morgen :) Hun skal være Lizzy fra Jake og Piraterne på Disney Junior.
Det var SÅÅÅÅÅ sjovt…!
Da Helenes bluse var færdig ville jeg lave et krus til Trine. Hun var med i en hjemmelavet lille gaveregn der kørte på facebook for et par uger siden. Hun var en ud af 5 som skulle begaves af mig :) Hun er bidt af en gal ko, så self. skulle hun da have en tøseko på sit krus ;)
Lige lidt stemningsbilleder fra kreadagen:

Hygge til kreadag. Vi fik en ekstra kreatøs med, som efter fars udsagn var en rigtig pyllerrøv, men det mærkede vi ikke rigtigt noget til. Hun hyggede sig da ;) Og ja... Vi var ALLE på stoffer ;)

Den yndefulde og charmerende værtinde ;) Som i øvrigt var heeelt vild med at have "noget mellem brysterne" ;)
fredag, januar 13, 2012
Solgul rib på tilbud MUMS

Fandt den LÆKRESTE solgule rib – sådan en rigtig knaldfarve – på tilbud forleden. Og efter jeg fandt ud af hvor lækker Helene er i gul, MÅTTE jeg købe det ;) Det,var et godt tilbud, så fik vist købt for meget ;) Så hvis der er et par stykker der ku tænke sig at købe lidt, så er der også til det.
Synes bare den er SÅ lækker
Lines CirkeLine kjole til fastelavn
tirsdag, december 27, 2011
Julegaver ala homemade
I år begav jeg mig ud i at lave nogle af julegaverne selv. Jeg startede med krealegen på Babyxplore hvor jeg NU kan afsløre mine gaver :)

En sjov skål til Bettina. Teksten mente Kent BESTEMT ikke var særlig sjov. Jeg synes til gengæld den var skæg, men et øjeblik blev jeg i tvivl og vidste ikke, om jeg skulle hærde den med eller uden teksten… Blev dog enig med mig selv om, at hun jo godt kunne tage lidt gas ;) Heldigvis faldt både motiv og tekst i god jord ;)

Dette var hovedgaven til Bettina. Jeg fandt en kageopsats i porcelæn som jeg så dekorerede med porcelænsmaling. Blev selv så glad for resultatet, at jeg var glad for, at jeg fik købt en ekstra, som jeg selv ku male til mig selv ;)


Det sidste var et Spiderman krus til hendes søn Mathias. Han var efter sigende også bidt af en gal spider ;) Så jeg fandt på at lave det her krus. Sku lige hilse at sige, at det tog sin tid og måtte tørre streger væk MANGE gange før det blev ordentligt… Pyyyhh… Og samtidig drillede tussen, så det sorte blev noget møg :o/ Det tog lang tid, før det blev sådan nogenlunde. Er selv blevet okay tilfreds med Spiderman, men M’et er ikke det bedste…. MEN Bettina har sagt at han blev VILDT glad for kruset, så det var det hele værd :)



