Denne kære lille grisesang synger mine svigerforældre (især svigerfar) for pigerne og den er så kær. Det er en gammel børnesang, og eftersom mit andet mest populære indlæg på min blog overhovedet er om børnesangen Jens Petersens Ko, så har jeg valgt, at jeg vil lægge et par ind af de gode vi kender :)
Forfatter: Anna M. Roos - Komponist: Axel Dahlbo
De fire små grise de ville ud at gå,
de ville ej længer' i grisestien stå,
og alle havde krølle på halen.
De listed' fra stien og gik nu ind mod by'n
med små søde tryner højt løftet mod sky'n,
og alle havde krølle på halen.
De løb hen ad vejen så let på grisetå,
den første sa' e 'Øf' og den anden ligeså
og svingede så lystigt med halen.
Den tredje sa'e 'Øf' og den fjerde ligeså,
og solen den skinned', og himlen var så blå,
og alle havde krølle på halen.
Da kom hen ad vejen den store, sorte hund,
den gø 'de og viste så gruelig en mund
og snappede den mindste gris i halen.
Da hvined' og skreg alle fire grise små og løb,
så det kneb for hver lille grisetå,
og ingen havde krølle på halen.
De løb hjem til stien, det gik med voldsom fart,
og hjemme hos mor var der fredeligt og rart,
og der kom atter krølle på halen.
Jeg kunne ikke finde noget sted på nettet, hvor man kunne høre den gamle melodi, så nu gør jeg noget vovet… UF! Eller sku jeg sige ØF? Nå, men jeg vedlægger hermed min halvforkølede version af den gamle “De 4 små grise”. Og må jeg på forhånd sige UNDSKYLD! Men nu har I da i hvert fald en idé om melodien ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
En hilsen fra dig om mit tankespind
varmer hos mig i mit sind :)