lørdag, april 17, 2010

Moder Jord bestemmer selv

Moder Jord har godtnok på det sidste vist os, at hun helt selv bestemmer. I vinters siden november havde hun indgået en solid pagt med Kong Vinter, og de herskede side om side flere måneder. Til sidst forbarmede hun sig over os og gav os de smukkeste og varmeste forårsdage, ja vi var endda i sommertøj. Helene NØD det. Hun havde små leggins på med sommerkjoler og solbriller. Men i går og i dag har det blæst en del og vinden er kold *brr* Men foråret er der stadig med smukke blomster og fuglene der synger højt og kækt.

Igen minder hun os om, at hun bestemmer. Bare se vulkanen på Island. Min svigerinde sku ha været på ferie til Tyrkiet, men det er blevet udsat og udsat. Hun skal måske af sted i morgen, men tvivler på det sker, for vulkanen ser ikke ud til at stoppe med at ose. Måske vi liiige sku minde Moder Jord om, at det er forbudt at ryge i offentligt rum og det desuden er skadeligt for helbredet ;)

Men det skal bestemt ikke stoppe glæden her. Min niece Sanni har nemlig født en lille dreng – Simon – og fødslen gik over al forventning nemt. Han lignede sin far Mike helt vildt.

DSC06073

DSC06072

Jeg går jo og drømmer om en symaskine. Tror nok min kærlighed er faldet på en Bernina Bernette c92. Kent har lovet mig, at jeg må købe en symaskine, når jeg får solgt vores 2 psper med masser af tilbehør. Så det håber jeg på at jeg kan snart :)

I morgen er det Øko dag, og håber lidt at kunne overtale noget familie til, at vi skal til Brørup og se køerne danse :) Og at vejret er til at vi kan komme af sted og se det ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

En hilsen fra dig om mit tankespind

varmer hos mig i mit sind :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Discus