Der er nu ikke noget så sødt og bekræftende som at putte sine piger i hver deres seng på hver deres værelse og senere finde dem sådan her ❤
søndag, januar 04, 2015
På besøg i nabosengen
mandag, marts 03, 2014
Hjemmelavede påskefår
Nu er det jo snart påske, så jeg vil lige flashe nogle påskefår pigerne og jeg lavede sidste år. Jeg tegnede skabelonerne og pigerne klippede. Jeg brugte limpistolen, men ellers lavede de dem selv. De er så søde og nemme at lave. Det er min egen skabelon. Når jeg lige finder den igen, så regner jeg med at lave en DIY med skabelon til Download :-)
fredag, februar 07, 2014
Farvel…
En selfie skal der til efter afslutningsfest med lægesekretærklassen :-) Tak for i aften, og tak for denne gang. Det var sidste skoleophold og weekenden kalder i morgen kl. 12.30. Ved jeg har 2 piger der hjemme, der glæder sig til, at jeg henter dem og kan sige, at jeg ikke skal sove på skolen mere. Savner min lille familie.
Det har været sjovt, hårdt, lærerigt, spændende og ja… Hårdt… Glæder mig til at kunne gøre min fagprøve færdig og tage eksamen til maj. Så er der kun kort tid tilbage før jeg kan kalde mig lægesekretær til september. Tænk som tiden går… Farvel kære Mommark. Det har været en oplevelse :)
A selfie made after the "last-day-in-school"-party. This was the last stay at Mommark Handelskostskole. My 2 girls can't wait to I pick them up from kindergarten telling them" no more sleeping in school for mummy" :-)
søndag, december 15, 2013
Vi er på krigsstien
Jeg har efterhånden været med i et samarbejde med Coolstuff et par gange, og som altid er de virkeligt flinke og servicemindede.
I år blev jeg inviteret med til at teste et produkt op til 500 kr., som vi ville mene ville være en god ting til året cooleste julegave. Vi blev her hjemme enige om, at vi ville prøve noget, som vi alle, som en familie, kunne få glæde af. Vi faldt over disse fede legetøjs-tanks. Desværre stod der, at de var udsolgt. Jeg skrev til kundeservice og spurgte, om der var mulighed for, at det kunne blive dem, som vi skulle teste. Der var hurtigt svar, at det godt kunne lade sig gøre, hvis vi kunne vente et par dage med at modtage dem, da de var på vej med deres leverandør. Fint nok :) Men ikke engang en time efter modtog vi endnu en mail hvori der stod, at de lige havde modtaget dem, og at de var på vej med posten til os. FED SERVICE! Og de ankom dagen efter med pakkepost.

De ankom i en flot kasse og var pakket MEGET forsvarligt ind!

Der var et sæt batterier med så legen kunne starte stort set med det samme. De var ret nemme at samle. Dog skulle vi lige finde ud af hvor antennerne skulle sættes fast.
Pigerne var VILDE med dem. Det var fedt, at der både var kanon og maskingeværfunktion! De skulle lige lære at bruge dem, og selvfølgelig var Helene hurtigere pga. alderen, men Line fandt også ud af det basale. Og de hyggede sig. Kent mente ikke de kunne gå over vores høje dørtrin, for det var self. ikke “rigtige” larvefødder de havde. Men ork jo, de klarede prøven med glans!

Og pigerne synes det var drønsjovt at skyde efter onkel Renés fødder ;)

Alt i alt vil vi give den 4 store stjerner. Styringen kunne godt være en smule nemmere, men med de funktioner de indeholder kan der nok ikke være ret mange andre måder. De er heller ikke heeelt præcise i om man rammer den anden tank eller ej. Men de giver god underholdning og det er sjovt at se hvem der vinder i enten skydning eller forhindringsløb.
Det er helt klart årets julegave!
Tak for samarbejdet Coolstuff.dk
Jeg glæder mig allerede til næste gang :)
onsdag, december 11, 2013
Ovnbagte mandler med kanel og salt

4 tsk vanilieekstrakt
4 kopper usmuttede mandler
1/3 kop sukker eller rørsukker
1/3 kop puddersukker
1 tsk salt
1 tsk kanel
Jeg melder self. tilbage med version 1.1 ;)
søndag, november 10, 2013
En kort, en lang
Helene er efterfølgende ved at være vokset ud af samtlige sæt nattøj hun ejede, så jeg måtte jo til at sy. Hun ønskede sig natkjoler, der gik til gulvet :-)
Jeg valgte at forlænge mit mønster nr 20022 fra Onion.
Da jeg lavede lidt om, fik jeg forklaret Helene, at jeg først lavede en natkjole i noget af mit stof, som ikke var det der SKØØØNNE lyserøde stof med hundeengle, som hun havde forelsket sig i. Da hun mærkede, at det var noget blødt halvisoli, så var hun med. Og med mørkelilla rib i hals og ærmer, ja, så gik det jo også ;-)
Men hold kæft... Aldrig har en halsrib drillet mig så meget! Men, kjolen duede og prinsessen sover i den i nat - og hun fryser bestemt ikke ;-)
Så nu skal jeg bare have syet nogle flere :-)
Da kjolen skulle fotograferes skulle Line jo selvfølgelig også med på et par billeder ;-)
tirsdag, oktober 15, 2013
Manden overrasker
Til min fødselsdag for små 3 uger siden valgte Kent at give mig en sum penge til at købe lamper over spisebordet. Problemet var bare, at selv samme dag, havde jeg været ude og købe lidt billigt ind på tilbud til nogle DIY lamper, som jeg i øvrigt tiltænker at lave en tut på. Så i stedet blev de opsparing til et spejlreflekskamera.
I dag fik jeg dog en sms på arbejdet fra Kent om at han altså havde fundet noget han ville give mig, så jeg var jo lidt spændt. Da jeg kom hjem begyndte han at drille mig med at der nok lå lidt der ville gøre en film sjovere i aften (læs: en bas/subwoofer til hans suroundsound i stuen) Han drillede videre med, at han havde købt lidt lækker mad til at bløde mig op med…
Ind kommer manden med en kæmpe kasse og da jeg pakker den op:
Er der en kompressordreven ismaskine………
Med masser af madvarer til at lave lækker is. Så i dag står den først på en lækker omgang vanilieis. Så nu må vi se om der kommer en update med hvordan smagen var ;)