mandag, maj 11, 2015

Hjemmeklip med Creaclip

For noget tid siden købte jeg et sæt Creaclip på Ebay. Jeg tænkte, at jeg ville dele billeder med resultatet af mit køb. Jeg har klippet min datter Line. Det var super smart og nemt at bruge den til at lave etager. Hendes hår var lige over før, så der er kommet mere facon i og det klær hende så godt! ❤ Hun er selv SÅ glad for det.


Hvis man skal klippe lige hår kræver det enten en virkelig god frisørsaks/hårtrimmer eller i hvert fald knapt så tykt hår som mine piger render rundt med. Jeg klippede også etager på mig selv i langt krøllet hår og det gik også nemt 





Hvis du selv vil prøve kræfter som hjemmefrisør af dig selv, måske en veninde eller familie, så kan du købe den bl.a. her for omkring 30 kr på Ebay:


http://pages.ebay.com/link/?nav=item.view&id=251624346440&globalID=EBAY-GB&alt=web

søndag, januar 04, 2015

På besøg i nabosengen

Der er nu ikke noget så sødt og bekræftende som at putte sine piger i hver deres seng på hver deres værelse og senere finde dem sådan her ❤

mandag, marts 03, 2014

Hjemmelavede påskefår

Nu er det jo snart påske, så jeg vil lige flashe nogle påskefår pigerne og jeg lavede sidste år. Jeg tegnede skabelonerne og pigerne klippede. Jeg brugte limpistolen, men ellers lavede de dem selv. De er så søde og nemme at lave. Det er min egen skabelon. Når jeg lige finder den igen, så regner jeg med at lave en DIY med skabelon til Download :-)

fredag, februar 07, 2014

Farvel…

En selfie skal der til efter afslutningsfest med lægesekretærklassen :-) Tak for i aften, og tak for denne gang. Det var sidste skoleophold og weekenden kalder i morgen kl. 12.30. Ved jeg har 2 piger der hjemme, der glæder sig til, at jeg henter dem og kan sige, at jeg ikke skal sove på skolen mere. Savner min lille familie.

Det har været sjovt, hårdt, lærerigt, spændende og ja… Hårdt… Glæder mig til at kunne gøre min fagprøve færdig og tage eksamen til maj. Så er der kun kort tid tilbage før jeg kan kalde mig lægesekretær til september. Tænk som tiden går… Farvel kære Mommark. Det har været en oplevelse :)

selfie

A selfie made after the "last-day-in-school"-party. This was the last stay at Mommark Handelskostskole. My 2 girls can't wait to I pick them up from kindergarten telling them" no more sleeping in school for mummy" :-)

søndag, december 15, 2013

Vi er på krigsstien

Jeg har efterhånden været med i et samarbejde med Coolstuff et par gange, og som altid er de virkeligt flinke og servicemindede.

I år blev jeg inviteret med til at teste et produkt op til 500 kr., som vi ville mene ville være en god ting til året cooleste julegave. Vi blev her hjemme enige om, at vi ville prøve noget, som vi alle, som en familie, kunne få glæde af. Vi faldt over disse fede legetøjs-tanks. Desværre stod der, at de var udsolgt. Jeg skrev til kundeservice og spurgte, om der var mulighed for, at det kunne blive dem, som vi skulle teste. Der var hurtigt svar, at det godt kunne lade sig gøre, hvis vi kunne vente et par dage med at modtage dem, da de var på vej med deres leverandør. Fint nok :) Men ikke engang en time efter modtog vi endnu en mail hvori der stod, at de lige havde modtaget dem, og at de var på vej med posten til os. FED SERVICE! Og de ankom dagen efter med pakkepost.

De ankom i en flot kasse og var pakket MEGET forsvarligt ind!

Der var et sæt batterier med så legen kunne starte stort set med det samme. De var ret nemme at samle. Dog skulle vi lige finde ud af hvor antennerne skulle sættes fast.

Pigerne var VILDE med dem. Det var fedt, at der både var kanon og maskingeværfunktion! De skulle lige lære at bruge dem, og selvfølgelig var Helene hurtigere pga. alderen, men Line fandt også ud af det basale. Og de hyggede sig. Kent mente ikke de kunne gå over vores høje dørtrin, for det var self. ikke “rigtige” larvefødder de havde. Men ork jo, de klarede prøven med glans!

Og pigerne synes det var drønsjovt at skyde efter onkel Renés fødder ;)

Alt i alt vil vi give den 4 store stjerner. Styringen kunne godt være en smule nemmere, men med de funktioner de indeholder kan der nok ikke være ret mange andre måder. De er heller ikke heeelt præcise i om man rammer den anden tank eller ej. Men de giver god underholdning og det er sjovt at se hvem der vinder i enten skydning eller forhindringsløb.

StjerneStjerneStjerneStjerne

Det er helt klart årets julegave!

Tak for samarbejdet Coolstuff.dk
Jeg glæder mig allerede til næste gang :)

onsdag, december 11, 2013

Ovnbagte mandler med kanel og salt

ristedemandler
Jeg var for nylig i 14 dages praktik hos en praktiserende læge. En af lægesekretærerne havde nogle lækre mandler med, som næsten smagte som indbagte peanuts med kanel og sukker på… NØJ de var MUMS! Jeg spurgte efter en opskrift, men de var importeret hjem fra USA!! DOH! Nå, men så måtte jeg jo se om jeg kunne finde en opskrift, som bare nooogenlunde minde om det, så jeg havde noget at arbejde ud fra…
Jeg prøvede d. 13. nov. at lave nogle brændte mandler i en pande ala de karamelliserede mandler man køber på markeder osv, hvor jeg bare puttede salt og kanel i. De var faktisk også gode, og pigerne og Kent var ret vilde med dem ;) Jeg lavede også en fin lille bøtte til dem.
Her er billedet fra det forsøg:
JEG ville dog have et andet resultat ;) Jo de var da gode nok, meeen de her er efter min mening bedre. De er ikke HELT i skabet endnu, MEN jeg har købt nok mandler til at prøve igen ;)
Jeg har dog lovet en veninde at dele opskriften på dette resultat ;)
Opskrift på ovnbagte mandler version 1.0
2 æggehvider eller 2 bægre past. æggehvider
4 tsk vanilieekstrakt
4 kopper usmuttede mandler
1/3 kop sukker eller rørsukker
1/3 kop puddersukker
1 tsk salt
1 tsk kanel
Pisk æggehviden godt op. Jeg tror jeg piskede dem lidt for meget, men det har ikke haft en dessideret negativ effekt. Så pisker jeg vanilieekstrakten i. Bagefter vender jeg mandlerne i æggehviden.
mandler i skum
Nu skal de andre ingredienser røres sammen.
kanel sukker saltSå hælder jeg det i mandelblandingen og vender det rundt, til alle mandlerne er helt dækket ind, og så strør jeg dem ud på 2 bageplader med bagepapir.
Så ind i en forvarmet ovn på 150o.Jeg gav dem 20 minutter i ovnen og vendte dem rundt, og gav dem 20 – 25 minutter mere. Næste gang vil jeg undlade at vende dem i håb om at de vil blive mere smurt ind i et jævnt lag.
1489141_10202857361015392_74042615_o
Efter 40 – 45 minutter i ovnen så de sådan her ud :) Jeg lod dem køle af på bordet (på bagepapiret) og skildte dem så ad, da de var kølet af. De skal nu opbevares i en lufttæt beholder.
Næste omgang vil jeg lave en større portion med sukker osv og der skal mere salt og kanel i, end denne portion fik.
Velbekomme :)
Jeg melder self. tilbage med version 1.1 ;)

søndag, november 10, 2013

En kort, en lang

Helene er efterfølgende ved at være vokset ud af samtlige sæt nattøj hun ejede, så jeg måtte jo til at sy. Hun ønskede sig natkjoler, der gik til gulvet :-)

Jeg valgte at forlænge mit mønster nr 20022 fra Onion.
Da jeg lavede lidt om, fik jeg forklaret Helene, at jeg først lavede en natkjole i noget af mit stof, som ikke var det der SKØØØNNE lyserøde stof med hundeengle, som hun havde forelsket sig i. Da hun mærkede, at det var noget blødt halvisoli, så var hun med. Og med mørkelilla rib i hals og ærmer, ja, så gik det jo også ;-)

Men hold kæft... Aldrig har en halsrib drillet mig så meget! Men, kjolen duede og prinsessen sover i den i nat - og hun fryser bestemt ikke ;-)
Så nu skal jeg bare have syet nogle flere :-)

Da kjolen skulle fotograferes skulle Line jo selvfølgelig også med på et par billeder ;-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Discus